Fleet Complete sponsorerer den græske ultra-atlet Georgios-Ioannis Tsianos, når han bestiger Mount Everest for anden gang i løbet af foråret. Ved hjælp af en særlig 3D telematikløsning bliver det muligt at følge hans opstigning fra første dag.

Georgios Tsianos Public Speaking.

Georgios Tsianos der holder foredrag.

Dr. Georgios-Ioannis Tsianos, som er certificeret i ekspeditions- og rejsemedicin, har været involveret i ultrasport i mere end ti år, og han fortsætter med at trodse grænserne for menneskelig udholdenhed. I løbet af foråret vil han forsøge at nå toppen af Everest for anden gang siden 2004. Denne gang foregår det i samarbejde med Fleet Complete, som har fået lov til at udstyre ham med en GPS-tracker og følge hans opstigning på et online kort via en særlig 3D-platform.

Data fra hans vej mod toppen vil indeholde nøjagtig GPS-position, højde og hastighed, hvilket især bliver spændende i de sidste 10 dages opstigning mod toppen.

”Mit samarbejde med Fleet Complete under min ekspedition til Mount Everest vil udforske mulighederne for at tracke menneskelig aktivitet i et af klodens mest ekstreme og afsidesliggende miljøer. Fleet Complete er en partner med fokus på success og fremfor alt sikkerhed, og deres teknologi vil udgøre en stor tryghed, når jeg har allermest brug for det”, siger Georgios Tsianos.

”Vi er ekstremt stolte af at kunne sponsorere Georgios, som er en sand mester i at overkomme ekstreme udfordringer. Han har allerede besteget Mount Everest én gang, han har svømmet over den Engelske Kanal, og han har gennemført et marathonløb i Sahara”, siger Tony Lourakis, CEO og stifter af Fleet Complete. ”Vi i Fleet Complete er store tilhængere af innovatører, af mennesker som skubber til grænserne for det mulige og som er fast besluttede på at nå deres mål! Vores mål er at forbinde alting alle steder – om det så er på Mount Everest”.

I forbindelse med hans ekspedition og forud for hans forsøg på at nå til tops på Everest, udfylder han også en medicinsk rolle i forbindelse med rugbyturneringen ”LMAX Everest Rugby Challenges”, som spilles i 6.400 meters højde på nordsiden af Mount Everest. Det foregår i samarbejde med Dr. Andreas Flouris fra græske FAME Lab, som forsker i den menneskelige fysiologi under ekstreme vilkår. De videnskabelige data fra Mount Everest er de første af sin slags til at blive indsamlet under påvirkning af alvorlig mangel på ilt og ekstrem kulde.

Mediekontakt:
David Prusinski
EVP, Sales and Marketing, Fleet Complete
marketing@fleetcomplete.com

Om Fleet Complete®
Fleet Complete® er en global og markedsledende IoT leverandør af løsninger til administration af bilflåder, materiel og mobile arbejdsstyrker. Virksomheden servicerer 500.000 abonnenter og mere end 30.000 virksomheder i Canada, USA, Mexico, Australien, Holland, Belgien, Luxemburg, Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Finland, Norge, Estland, Letland og Litauen. Fleet Complete har partnerskaber med AT&T i USA, TELUS i Canada, Telstra i Australien og Deutsche Telekom (T-Mobile) i flere europæiske lande. Fleet Complete er fortsat en af de hurtigst voksende virksomheder globalt og har vundet adskillige priser for innovation og vækst.

For mere information, se venligst www.fleetcomplete.dk.

Om Georgios-Ioannis Tsianos
Dr. Georgios-Ioannis Tsianos, født i Athen i Grækenland, er p.t. bosiddende i England og udfylder adskillige roller indenfor medicin og videnskab. Han har en Bachelor fra Berkeley University of California, en Master fra King’s College i London, en doktorgrad fra University of Glasgow i Skotland og en fra University of Ioannina, Grækenland. Tsianos er certificeret læge og tilbyder på freelance basis en række medicinske serviceydelser. Sideløbende hermed leverer han professionelle foredrag og konsulentbistand til forskellige sektorer såsom medicin, videnskab, uddannelse, business og sport.

For mere information, se venligst www.gi-tsianos.com.
Følg Georgios på Instagram