Baseret på data indhentet fra industrien selv, giver rapporten „Unpacking 2021 for Fleet Telematics in North America, Europe, and Australia“ indsigt i transportsektoren og relevante tendenser i 2021.
København 3. februar 2021 – Fleet Complete, som er en global leverandør af telematikløsninger til administration af bilflåder og mobile medarbejdere, har frigivet sin årsrapport „Unpacking 2021 for Fleet Telematics in North America, Europe, and Australia„, som beskriver udviklingen og tendenser i transportssektoren.
I løbet af efteråret 2020 gennemførte Fleet Complete en kundebaseret forskningsundersøgelse. Baseret på data fra bilflåder i alle størrelser, identificerer rapporten nøgletendenser og forandringer på både udbuds- og efterspørgselssiden af telematikindustrien.
”Sidste år handlede alt om at tilpasse sig “the new normal” under pandemien, hvilket gav fokus på transporttjenester som uundværlige tjenesteydelser. I år ser vi en fortsat vækst på et marked, hvor kunderne kræver mere og mere af deres telematikløsninger”, forklarer Sandeep Kar, Chief Strategy Officer hos Fleet Complete.
Analysen af nøglemarkederne indikerer, at flåder i Nordamerika, Europa og Australien vil vokse med 3,2 til 3,9 millioner nye abonnementer i 2021, hvilket repræsenterer 16% årlig vækst.
De tre vigtigste årsager til investering i telematikløsninger i 2021 er ifølge undersøgelsen:
- Ønske om at kunne spore alle køretøjer og aktiver i ”real time”
- Behov for nemmere at kunne overholde regler og lovgivning
- Ønske om at forbedre flådesikkerheden ved at træne chauffører i forbedret kørselsadfærd.
Branchen vil i 2021 opleve en markant efterspørgsel på og stigning i antallet af OEM-forbindelser. Det vil sige køretøjer med fabriksmonteret telematikhardware, hvor der ikke er behov for en eftermonteret GPS-tracker. Og kundeundersøgelsen bemærkede også en stigende efterspørgsel på videotelematik, især til anvendelse i tunge køretøjer.
- 73% af de adspurgte ”lette” bilflåder og 68% af de ”tunge” viste interesse for enten at vælge kun fabriksmonteret telematik eller en kombination af fabriksmonteret telematikhardware til nogle køretøjer og eftermonteret hardware til andre.
- 63% af kunder med lette flåder og 81% af de tunge benytter allerede en videotelematikløsning eller overvejer at indføre det.
Andre bemærkelsesværdige forandringer i kundernes opfattelser:
- Flådekøretøjer betragtes mere som en service end et produkt
- Telematikdata vil i højere grad kigge fremad og anvendes til forudsigelser, end som hidtil, hvor de har været anvendt mere bagudvendt og beskrivende.
- Fremtidig succes vil i højere grad dreje sig om at eje køretøjsdata snarere end blot at eje køretøjer
Disse tendenser vil påvirke, hvordan løsninger og serviceydelser designes, og vil diktere vigtigheden af strategiske partnerskaber indenfor industrien.
Rapporten indeholder en række anbefalinger til forskellige interessentgrupper inden for industrien – flådeejere, bilproducenter, udbydere af trådløs telekommunikation, finanssektoren og udbydere af telematikløsninger. Anbefalinger, der baseret på data, kan danne grundlag for succes for relevante organisationer inden for transportsektoren i 2021.
For at læse hele rapporten, besøg https://www.fleetcomplete.com/whitepaper/unpacking-2021-for-fleet-telematics/
Om Fleet Complete
Fleet Complete er en global og førende leverandør af GPS-baserede IoT-løsninger til administration af bilflåder, materiel og mobile arbejdsstyrker. Virksomheden servicerer mere end 600.000 abonnenter og 40.000 virksomheder i Nordamerika, Mexico, Europa og Australien. Fleet Complete har partnerskaber med en række ledende mobiloperatører såsom AT&T, TELUS, Rogers, Telstra, Cosmote, Deutsche Telekom og nu Telia. Ligeledes har Fleet Complete indgået tætte partnerskaber med bl.a. Cummins, Ford, General Motors, Mitsubishi Australia og Toyota. De er fortsat en af de hurtigst voksende virksomheder globalt og har vundet adskillige priser for innovation og vækst. For mere information, se venligst fleetcomplete.dk
Mediekontakt
Preben Rasmussen
Sales Director, Fleet Complete Nordic
+45 4548 0104
marketing@fleetcomplete.dk